
Center for tosprogethed og interkulturalitet
Hvad er centrets primære opgave?
Center for tosprogethed og interkulturalitet udvikler og indsamler forskningsmæssig og praktisk viden om tosprogethed og interkulturalitet til gavn for tosprogede børn, unge og voksnes succes i uddannelsessystemet.
Hvem er målgruppe for centrets aktiviteter?
Centret henvender sig til alle pædagoger, lærere og andre undervisere og forskere, som beskæftiger sig med tosprogedes uddannelse i Danmark, samt til myndigheder, som er ansvarlige for udviklingen af uddannelse af tosprogede i Danmark.
Center for tosprogethed og interkulturalitet tilbyder kompetenceudvikling, samt efter- og videreuddannelse af pædagoger og lærere, gennemfører pædagogiske forsknings- og udviklingsprojekter samt udfører evalueringer og kortlægninger af indsatser inden for centrets kerneområde.
Center for tosprogethed og interkulturalitet kaldes også UC2.
