Evaluering af projekt 'Dansk nok!'

Hvornår kan flygtninge og indvandrere dansk nok til at klare sig i relevante jobfunktioner?

Sprogcenter Nordsjælland gennemførte i samarbejde med Erhvervsakademiet Nordsjælland, Føtex Hillerød og Føtex Frederikssund, samt Hillerød, Hørsholm og Fredensborg kommuner et forsøgsprojekt i perioden 01.10-06-30.04.08. Projektet blev finansieret af EU's Socialfond og evalueret af UC2.   

Projektets formål:

Det overordenede formål var at bringe ledige flygtninge/indvandrere i beskæftigelse (eller alternativt i uddannelse) inden for handel og service. Forsøget inddrog virksomhederne i at afdække og beskrive, hvad begrebet 'dansk nok' dækker over i forhold til at kunne klare sig i relevante jobfunktioner.   

Projektets resultater:

Den væsentligste læring af projektet er, at de barrierer for målgruppens vej til ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse, som det er vanskeligt at nedbryde, er så individuelt betingede, at der må sikres mulighed for fleksibilitet og individuelle løsninger. Samtidig er der behov for en synlig og velstruktureret ramme, som dels sikrer, at både deltagere og medarbejdere på projektet kan fastholde fokus, og dels sikrer, at overlappet mellem praktik og undervisning bliver til en meningsfuld kontekst for læringsprocessen.