Dansk – et fag i udvikling

Vi følger og udvikler ny viden inden for skolens faglighed og tilbyder projektledelse, konsulentbistand og kurser til grundskolens lærere inden for fagets kerneområder:

  • Undervisning i genrer
  • Analyse og fortolkning af skønlitteratur og film
  • Faglig læsning, analyse af sagtekster på papir og skær
  • Elevers mundtlige sprog i fremlæggelser og samtaler
  • Elevers skriftlige fremstilling fra indskoling til afgangsprøve
  • Grammatik og sproglige virkemidler

På tværs af fagets kerneområder fokuserer vi på udvikling inden for disse områder:

  • Fælles Mål 2009: Hvordan kan man få overblik over trinmål, omsætte til årsplan og til hverdagens faglige mål og bruge Fælles Mål i lærersamarbejde på tværs af klassetrin og fag
  • Undervisningsdifferentiering: Hvordan kan man undervise i samme danskfaglige område med udgangspunkt i elevers forskellige forudsætninger? 
  • Faglig evaluering: Hvordan kan evaluering integreres i den daglige undervisning som et redskab til at styrke elevers læreprocesser og læreres planlægning af undervisning? Elevplaner 
  • Skole-hjem-dialog om faglige mål, indhold og evaluering i danskfaget. 
  • Vurdering af undervisningsmidler når Fælles Mål 2009 skal dækkes ind, og når team skal træffe aftaler om fælles køb eller brug. 
  • Skrivning i alle skolens fag som en vej til at lære og en vej til formidling. Undervisning i at skrive ikke-fiktion i dansk i samspil med undervisning i skrivning i andre fag.