Voksendidaktik en antologi

En moderne voksendidaktik er en antologi skrevet af en række undervisere og konsulenter fra Professionshøjskolen UCC suppleret med et par gæsteforfattere fra hhv. CBC og DPU.

En moderne voksendidaktik har didaktikken i centrum, når det gælder undervisning, uddannelse og kompetenceudvikling for den store og brede voksengruppe. Med ideen om livslang læring ses didaktik her i relation til de voksnes uddannelsesmæssige aktiviteter - fra den unge voksne og livet igennem.

Antologiens artikler giver bud på en didaktisk praksis og ikke mindst på en forståelse af forholdet mellem begreberne undervisning og læring. Artiklerne tager afsæt i forståelsen af to centrale forhold:

  • Hvad er i spil, når voksne skal lære nyt i en tilrettelagt læringssammenhæng?
  • På hvilke måder kan der arbejdes didaktisk med det?

Disse spørgsmål er antologiens omdrejningspunkt – fra forudsætninger, over egentlige didaktiske refleksioner til en belysning af, hvad voksenunderviseren i dag skal kunne håndtere og tilbyde. Der kobles tæt til en praktisk virkelighed i artiklerne, således at praksis bliver nærværende og konkret.

Bogen henvender sig til en bred gruppe af voksenundervisere inden for såvel grunduddannelse som efter- og videreuddannelse af professionelle, til undervisere på VUC og på erhvervsskolerne. Ligeledes undervisere af voksne inden for dansk som andet – og fremmedsprog, i folkeoplysningssektoren, konsulenter og uddannelsesplanlæggere samt studerende, der beskæftiger sig med dette pædagogiske felt.

En moderne voksendidaktik er tænkt som inspiration og idegiver til den konkrete didaktiske virksomhed, samtidig med at den sætter anvendelsen ind i teoretiske rammer.

Læs mere om antologien (Pdf)